Alle børn har ret til fodbold

Det er nok svært at finde en fodboldelsker, der vil være uenig i det. Men hvad betyder retten til fodbold egentlig helt konkret? Bliv klogere i filmen ovenfor.

Børnerettigheden betyder, at

• Fodboldledere og trænere skal sikre kvalificerede fodboldtilbud til alle børn, der viser interesse for at spille fodbold

• ingen børn må afvises af fodbolden

Hvis en klub af den ene eller anden grund ikke har plads til en spiller, er det klubbens ansvar eventuelt i samarbejde med lokalunionen at løse udfordringen. Det kan være ved at skaffe en ekstra kvalificeret træner, så der er trænere nok til alle de børn, der gerne vil spille fodbold i klubben. Det kan også være, at de voksne i samarbejde skal finde en anden lokal klub, der har plads, og som kan tage godt imod (den nye) børnefodboldspiller.

At alle børn har ret til fodbold, betyder, at det aldrig må blive barnets problem, at klubben af forskellige årsager ikke har plads til ham eller hende. Dermed har alle fodboldklubber, lokalunionerne og DBU som fodboldforbund et fælles ansvar for, at der er plads til alle børn, der har lyst til at spille fodbold i en dansk fodboldklub.

En grundlæggende rettighed for fodboldbørn i Danmark er, at de alle sammen har ret til fodbold uden nogen form for diskrimination.

Umiddelbart tænker du sikkert, at ”selvfølgelig diskriminerer vi ikke i min klub”, men måske gør I uden at tænke over det?

At alle børn har ret til fodbold uden nogen form for diskrimination, betyder nemlig, at ingen favoriseres eller udelukkes på grund af for eksempel deres køn, hudfarve eller kompetencer med bolden. Det betyder for eksempel, at pige- og drengehold har lige meget ret til at spille på de bedste baner, at første- og tredjeholdet har lige meget ret til materialer, træningstilbud og økonomiske ressourcer fra klubben, og at alle fodboldbørn i klubben har lige adgang til uddannede trænere.

Alle børn har også lige meget ret til at blive tilbudt at spille kamp og til lige meget spilletid i den enkelte kamp uanset deres fodboldmæssige kompetenceniveau.

Det er lige netop resultatfodbold-mindsettet, vi skal væk fra i børnefodbolden. Alle børnefodboldkampe er udviklingskampe.Jesper Jacobsen, Teamleder DBU Børnefodbold

Det tidligere Halvdelen Af Kampene-princip (HAK-princippet) er erstattet med princippet om Lige Meget Spilletid. Det går, som navnet antyder, ud på, at alle børn skal tilstræbes at spille lige meget i alle kampe – det har de simpelthen lige meget ret til. Formålet er ikke, at trænerne skal stå med lommeregneren og stopuret fremme for at sikre, at alle spillere får lige mange sekunder på banen, men det nye princip handler om, at trænerne bliver endnu mere opmærksomme på at fordele spilleminutterne bredt ud.

• Det er vigtigt at forstå intensionen med tiltaget om lige meget spilletid til alle børn i den enkelte kamp. Dette værdiprincip er en rettesnor og en hjælpende hånd til trænerne. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor princippet ikke bruges, fx når der er skadede, trætte eller overophedede spillere, og det er altid hensynet til det enkelte barn, der skal veje tungest. Men princippet om Lige Meget Spilletid må aldrig tilsidesættes af træneren for at jagte et resultat. Det er lige netop resultatfodbold-mindsettet, vi skal væk fra i børnefodbolden. Alle børnefodboldkampe er udviklingskampe. Alle spillere har ret til lige meget spilletid uanset deres niveau på kuglen, forklarer Jesper Jacobsen, teamleder for DBU Børnefodbold.

At udvikling skal ske på det enkelte barns præmisser, betyder blandt andet, at vi voksne skal væk fra et naturligt mindset om, at resultatet af en kamp er det vigtigste. Alle børnefodboldkampe er udviklingskampe, og udviklingen skal ske på barnets præmisser eller sagt med andre ord med mindre voksenstyring.

Vi voksne skal huske at se, spørge og lytte til børnene, så udvikling og læring sker gennem leg, samhørighed og medbestemmelse. Det gælder både til træning og til kamp, hvor det er vigtigt, at træneren inddrager børnene, så de selv kan understøtte, tænke og handle. Når børn udforsker spil og aktiviteter sammen, vækker det deres engagement og giver dem følelsen af samhørighed og hjælper dem med at påtage sig en vis grad af ejerskab for spillet og fællesskabet.

Her får du et par eksempler på, hvordan dette kunne gøres i praksis til træning:

Eksempel #1:

• Spillerne deles i tre grupper, som skifter mellem tre træningsaktiviteter. To af aktiviteterne er primært trænerstyret, mens spillerne selv finder på den tredje aktivitet. Måske for spillerne af vide, at aktiviteten, de skal finde på, skal træne deres driblinger og finter, eller at se skal prøve at udvikle et helt nyt småspil sammen.

Eksempel #2:

• Giv et par af spillerne en hjemmeopgave til næste træning, hvor de skal stå for at bygge en agilitybane til brug som opvarmning til den næste træning.

Eksempel #3:

• Lad et par spillere opfinde en mission med aktiviteter, som resten af holdet skal gennemføre til træning. Det kunne også være opfindelse af en fodboldleg gennem et eventyr eller lignende.

Eksempel #4:

• Et par spillere udvælges på skift til at være med til at planlægge en træning sammen med holdets faste trænerteam. Børnene kan så også hjælpe med at træne resten af holdet på skift.

Forældre skal ses og behandles som ressource personer, da det er med til at sikre et godt børneliv.

Forældre er nogle af de vigtigste personer i et barns liv, og når børns behov og rettigheder skal sættes i centrum, er inddragelse af forældre helt essentiel. Forældre skal af de ansvarlige voksne i fodbolden ses som ressource personer. Fodboldbørn har ret til, at der sker en kom­munikation og et samspil mellem de voksne i fodboldklubben og børnenes forældre, fordi det er væsentligt i forhold til at kunne varetage børns tarv bedst muligt. Forældre kan vejlede deres børn i forhold til børnenes motivation, evner og udviklingsmuligheder og har kendskab til alle barnets livsarenaer. De skal ses som ressource personer og nøglesamarbejdspartnere.

Selvom børnene er i fodboldklubben, fordi de godt kan lide at spille fodbold, skal vi voksne huske, at fodboldbørn ikke kun er fodboldspillere. De er først og fremmest børn. Det er vigtigt, at vi som voksne ansvarlige ser børnene som individer og ikke kun som fodboldspillere. Det betyder, at vi skal være interesserede i og med fordel kan kende til andre områder af barnets liv, så vi kan sikre, at klublivet bliver en del af et samlet balanceret børneliv.

Kend dine spillere

Som træner skal man altså kende sine spillere også på et menneskeligt plan, så man kan være med til at sikre et godt børneliv.
Et godt råd til trænere kan være at lade træningen begynde ved boldpumpen og ved klargøringen af de materialer, som skal med ud på banen. Her kan man som træner lære meget om sine spillere. Her kan der nemlig skabes et rum til den uformelle og hyggelige snak med en eller flere spillere, og man lærer hinanden bedre at kende uden, at det nødvendigvis handler om fodbold. Mange børn er vilde med at fortælle og spørge løs, og som træner kan du selv spørge dem, der ikke af sig selv fortæller fx på vej ud på banerne og tilbage igen.

Dette element er ikke kun for børnenes skyld. Som træner kan du lære meget af og om dine spillere gennem observation og interaktion. På den måde kan du blive klogere på, hvordan din næste guidning eller udfordring af den enkelte spiller kan gribes an.

Når man som barn gerne vil ind i fodboldens fællesskab, har man ret til at blive en del af noget større. Man skal registreres og inkluderes i fodboldfællesskabet både fysisk og digitalt, så man bydes godt velkommen i klubben.

Det betyder, at I som klub skal sikre, at alle børn inkluderes i fodboldens verden på en rigtig god måde. Først og fremmest kan I arbejde med, hvordan jeres procedure for at tage imod nye børn er. Sikrer I for eksempel, at de og deres forældre får en grundig rundvisning i klubben, så de kender klubhuset, omklædningsrummene og de forskellige baner, I har? For jer er der ingen tvivl om hvilke omklædningsrum, der bruges til hvad, og hvilken bane der er bane 4, men viden herom er måske ikke helt så lige til for nye ansigter i klubben.

Derudover er det også vigtigt, at børnene og deres forældre inkluderes i det digitale fællesskab. De skal for det første meldes rigtigt ind i klubben. Derudover skal de have adgang til og introduktion til jeres systemer, som I bruger i hverdagen. Det kunne fx være KampKlar.

Alle disse ting er med til at sikre fodboldbørns ret til at være en del af noget større.

Alle børn har ret til at være på dannelses- og læringsrejse igennem deres barndom - også når de er til fodbold. Det vil sige, at børn har ret til at erhverve sig livsfærdigheder, hvilket fx sker når de indgår i konflikter. Dette sker fra tid til anden, når de er til fodbold, og her skal vi som voksne ansvarlige i fodbolden hjælpe dem godt på vej.

Børn har altså ret til at fodboldmiljøet udover at gøre dem fodboldkyndige også bidrager til at gøre dem livsduelige og give dem selvindsigt. Børn er i gang med deres karakterdannelse og lærer at forstå dem selv som menneske og samtidig forstå andre, også når de er til fodbold. Fodbolden skal være et forpligtende fællesskab med demokratiske værdier og tydelige normer. På den måde sikrer vi, at vi hjælper børnene på deres dannelses- og læringsrejse.

Fodbold giver nemlig vigtige livsfærdigheder, hvis børnene oplever et miljø, hvor de gennem det at gå til fodbold også trænes i at tale og lytte, trænes i at få venner og bibeholde venner, trænes i at vise initiativ og få lov til at finde på og stille spørgsmål.

Det kan du gøre som træner:

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan bidrage til ikke kun at træne børnenes fodboldfærdigheder men også deres livsfærdigheder:

• Du kan gøre spillerne til aktive bidragsydere. Det gør du ved at få børnenes input og forslag.

• Du kan give børnene ansvar. Det gør du fx ved at tilskynde til, at klargøring og oprydning før og efter træning er en fælles opgave, eller ved indimellem at lade spillerne selv finde på nye spil eller træningsøvelser og afprøve, om de virker.

• Du kan vise en ægte interesse for spillerne. Det gør du ved at sikre, at du taler med dem en til en.

• Du kan tilskynde til engagement og refleksion. Det gør du ved at stille børnene spørgsmål.

• Du kan fremme kammeratskabet på holdet ved at variere grupperne og parrene og lade spillerne opbygge en relation med så mange forskellige holdkammerater som muligt.

Børn er forskellige. Nogle børn vil kun fodbold, mens andre børn vil andet end kun fodbold. Det skal vi rumme i fodbolden. Ifølge DBU’s børnerettigheder har alle børn nemlig ret til selv at vælge.

Fodboldbørn har ret til at vælge også at gå til andre fritidsaktiviteter, uden at det påvirker, hvordan de inkluderes i fodbolden af de voksne ansvarlige. Alle fodboldbørn har lige meget ret at være en del af fodboldens fællesskab og komme med til kampe og ekstra træninger, hvis de ønsker det.

Voksne i fodboldklubben skal også anerkende, at børnene selv har ret til at vælge hvilken klub eller klubber, de gerne vil spille i. Det er dog vigtigt at understrege, at forældrene er vigtige ressource personer i sådanne valg. Det vigtigste er, at barnet sættes i centrum for klubvalget. Der kan være mange dilemmaer i forhold til valg af klub fx i forhold til kørselsafstande, kammerater, tilstrækkeligt med træningstilbud osv.

Børnene i klubben skal kunne føle sig trygge ved de voksne, der har en tilknytning til klubben. Ingen fodboldbørn må opleve svigt, krænkelser eller overgreb. Det er vigtigt for barnet at vide, hvad der kan accepteres, og det er afgørende, at de ansvar­lige voksne, der organiserer børnefodbold, kan og vil skabe trygge miljøer. Det er en grundlæggende børnerettighed, som er en del af DBU’s børnesyn.

For at sikre børnenes sikkerhed opfordres alle fodboldklubber med børnefodbold til at lave en børnepolitik. Sådan en kan blandt andet rumme en omklædningsrumspolitik, en politik vedrørende brug af mobiler og sociale medier.

Se video

Mange vil nok mene, at opdragelse er forældrenes ansvar, og fodboldlæringen er fodboldtrænernes ansvar. Men DBU’s nye børnerettigheder siger, at alle børn har ret til børneopdragelse – også i den tid de bruger i fodboldklubben.

Denne nedskrevne børnerettighed betyder, at de ansvarlige voksne i fodbolden skal vise sig som venlige ledere, som laver et rum med tydelige normer, struktur og kommunikation, og derigennem påtager de voksne i fodboldklubben sig et opdragelsesansvar. I den tid børnene bruger i fodboldklubben, er det de voksne i klubben, der er børnenes primære voksne, og derfor skal fx trænere også turde at være tydelige om sine egne grænser og bryde ind og sige fra, når noget opleves som forkert opførsel fra barnet.

Som træner er du rollemodel for, hvordan I taler til hinanden på holdet. Du kan være medudvikler af børnenes livsfærdigheder og styrke deres opdragelse ved at tilskynde til respekt, sportsånd, kammeratskab, teamwork og god trænings- og kampetik.

Det er vigtigt, at børnene kender til reglerne i klubben og på fodboldbanerne, og når de overskrides, er det vigtigt, at de voksne gør opmærksom på dette på en ordentlig og respektfuld måde, så børnene kan lære af det.

Mange vil nok mene, at opdragelse er forældrenes ansvar, og fodboldlæringen er fodboldtrænernes ansvar. Men DBU’s nye børnerettigheder siger, at alle børn har ret til børneopdragelse – også i den tid de bruger i fodboldklubben.

Denne nedskrevne børnerettighed betyder, at de ansvarlige voksne i fodbolden skal vise sig som venlige ledere, som laver et rum med tydelige normer, struktur og kommunikation, og derigennem påtager de voksne i fodboldklubben sig et opdragelsesansvar. I den tid børnene bruger i fodboldklubben, er det de voksne i klubben, der er børnenes primære voksne, og derfor skal fx trænere også turde at være tydelige om sine egne grænser og bryde ind og sige fra, når noget opleves som forkert opførsel fra barnet.

Som træner er du rollemodel for, hvordan I taler til hinanden på holdet. Du kan være medudvikler af børnenes livsfærdigheder og styrke deres opdragelse ved at tilskynde til respekt, sportsånd, kammeratskab, teamwork og god trænings- og kampetik.

Det er vigtigt, at børnene kender til reglerne i klubben og på fodboldbanerne, og når de overskrides, er det vigtigt, at de voksne gør opmærksom på dette på en ordentlig og respektfuld måde, så børnene kan lære af det.