Ny træner fra årsskiftet
Hjorten præsentere ny cheftræner til serie 4 holdet
Vi kan her til aften annoncere at Ronny Bagge er ny cheftræner for klubbens serie 4 hold pr 1/1 2027.
Da Nicklas Bauditz i august måned meddelte bestyrelsen at han ønskede at stoppe som cheftræner ved årsskiftet, gik der en proces i gang med ansættelse af ny cheftræner.
Valget er faldet på Ronny Bagge. Ronny er bosat i Hvidovre, gift og har 3 voksne børn. Ronny har et imponerende fodbold CV som bl.a. viser erfaring fra Greve fodbold, Hvidovre IF og Avedøre. Ronny var bl.a. cheftræner for u19 øst og serie 2 i Greve. Seneste job var assistent på Avedøres 1. Senior i serie 1.
Seniorformand Jimmi Nielsen udtaler - “Jeg er meget glad for at det er lykkedes os at blive enige med Ronny som ny træner for vores serie 4 hold. Ronny har siden vores første snak haft en interesse for rollen og Hjorten fodbold Herlev som klub. Ronny har et kæmpe erfarings katalog med stor erfaring og flere licenser og træner eksamener i DBU regi. Ronnys viden og erfaring skal ikke kun komme vores serie 4 hold til gode, men gerne resten af vores klub og øvrige hold på den ene eller anden måde. Jeg håber i alle vil tage godt i mod Ronny når i ser ham i klubben”.
Ronnys søn spiller i forvejen på holdet og da Ronny næsten ser alle kampe ved han hvad opgaven indebære og kræver
Aftalen er i første omgang gældende til sommer.
Velkommen til Hjorten fodbold Herlev, Ronny
På vegne af hele klubbens bestyrelse
