Menu

Børnepolitik

Hjorten fodbold Børnepolitik                                                                                                                                                                                  Opdateret den 23.10.24

Børn i alderen 0-12 år

I Hjorten fodbold ønsker vi, at vores børn trives og færdes i et trygt miljø, hvor de kan føle sig som en del af et fællesskab. Derfor er det vigtigt for os, at vi har et fælles sæt spilleregler som både spillere, trænere såvel som frivillige og forældre kan følge i bestræbelsen på, at skabe de bedste rammer. Det er vigtigt, at både børn og voksne har klare rammer at forholde sig til – det betyder at både børn og voksne forpligter sig gensidigt i det som er den fælles opgave: at sikre et sundt trivselsmiljø, hvor børnene trygt kan dyrke deres idræt og have det sjovt.

I Hjorten fodbold agerer vi i overensstemmelse med DBU’s børnesyn. Dette betyder i korte træk, at børnene er i centrum i Hjorten. Vi bestræber os på at efterleve dette børnesyn, hvor alle børn har rettigheder og at vi som voksne giver dem nogle løfter, så de får de bedste mulige vilkår, for at have det sjovt og trives når de er i klubben. Vores børnetræning tager derfor også udgangspunkt i DBU’s til enhver tid gældende anbefalinger for aldersgrupper. Du kan læse mere om rettighederne og løfterne her: DBU's børnerettigheder (dbujylland.dk) / DBU's 10 børneløfter (dbujylland.dk)

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter den lovpligtige børneattest på alle klubbens trænere lige så snart de er tilknyttet klubben.

Er der spørgsmål vedr. Hjortens børnepolitik, så tag endelig fat i Ungdomsformand Rasmus Klinge Tornqvist mobil: 60513064
Ved tilfælde af overtrædelser eller mistanke om mistrivsel kontakt venligst Ungdomsformand Rasmus Klinge Tornqvist mobil: 60513064

Omklædningsrum
Trænerens færden i omklædningsrummet
Både børn og voksne skal trygt kunne bruge omklædningsrummene i vores klub. Vi ser det som vigtigt man benytter sig af omklædning i klubben, da der meget ofte knyttes bånd disse steder. Det betyder også, at der er klare regler for brugen heraf. Voksne må ikke opholde sig på to-mands hånd med spillere i klubbens omklædningsrum, ligesom det er gældende i klubbens øvrige lokaler. Spillersamtaler bør derfor finde sted i et mere offentligt rum. Taktikmøder eller lignende må gerne ske i omklædningsrummet, såfremt det er med hele holdet. Vi anbefaler man booker vores taktikrum som er i mere åbne forhold

Brug af mobiltelefoner i omklædningsrummet
Børn har ret til kropslig integritet og tryghed og til at anvende omklædningsfaciliteter uden bekymringer om kameraer på mobiltelefoner eller lignende. Derfor må disse ikke anvendes under omklædning.

Aldersgrænse for unisex omklædning
I vores klub er aldersgrænsen for omklædning på tværs af køn 8 år. Dette er for at tilgodese både piger og drenge og med respekt for det faktum, at nogle børn udvikler sig tidligere end andre. Er der tale om et hold med blandet køn, opfordrer vi til, at træneren hjælper med at finde et omklædningsrum til begge køn. Alternativ er, at omklædningen foregår på skift.

Brug af sociale medier
Kommunikation mellem træner og hold i f.eks. facebookgrupper.
Det er tilladt for en årgang eller et hold, at oprette en facebookgruppe, hvor alt kommunikation finder sted. Disse grupper er lukkede grupper hvorfor det kun er forældre og trænerstaben der er medlemmer. I disse grupper kan træningsplaner, kampkalender, ændring af tider mm. finde sted. Da vi har med børn at gøre som ikke selv er på Facebook, forventer vi derfor, at informationen videregives til de børn, der er på det respektive hold.

Ansvar for den gode tone i facebookgrupper
Én af grundene til at vi opretter facebookgrupper er for at skabe en fælles platform, hvor vi kan samle alt information omkring børnenes hold på ét sted. Dette i et håb om, at gøre det så nemt som muligt for forældre samt for vores trænere og frivillige. Alle skal derfor hjælpe til med at bevare den gode stemning i grupperne da dette er et fælles ansvar. Det er tilladt at have forskellige holdninger til nogle ting, men vi ønsker ikke at disse grupper bliver platform for diskussioner. Vi anbefaler derfor, at man ringer til træneren / forældrene, hvis man har brug for at udbedring af noget. Skulle der mod forventning forekomme heftige diskussioner som udvikler sig til enten mobning eller andet og som ikke stoppes, så er det i sidste ende træneren som er administrator på gruppen, der har mandat til at udelukke folk fra gruppen. Det er dog forinden da, trænerens ansvar at få lukkts den dårlige stemning hurtigst muligt. Udelukkelse af gruppen vil derfor altid ske som sidste mulighed.

Kommunikation mellem træner og den enkelte spiller
Da både børn og voksne skal føle sig trygge med kommunikationen, skal kommunikationen mellem træner og den enkelte spiller, altid gå igennem forældrene enten via telefon, sms eller Messenger. Hvis en træner skal tale direkte med spilleren, opfordrer vi derfor til, først at kontakte forældre, for derefter at tale med barnet. Generelt anbefaler vi, at kommunikation mellem trænere og forældre også sker igennem samme kilder. Det er dog også tilladt at henvende sig via e-mail til trænere eller forældre.

Trænere/frivillige/lederes adfærd omkring børn
Privat kontakt til børn udenfor klubben
For at imødekomme både børn og voksne, må man ikke, som træner, frivillig eller leder, tager direkte kontakt til børnene uden for klubben. Der kan dog være undtagelser, såfremt man er nær ven af familien og andre aftaler er lavet med forældrene. Skulle man uden for klubbens interesse, have brug for at komme i kontakt med børnene, så anbefaler vi, at dette også gøres igennem forældre. Med respekt for, at dette foregår udenom klubben, så anser vi det for vigtigt, da det det er en hårfin balance mellem hvornår klubben er involveret eller ej.

Besøg hos/af børn udenfor klubben
Det er i Hjorten ikke tilladt at man som træner, frivillig eller leder besøger børnene privat. Hvis der mod forventning skulle komme en situation, hvor dette er nødvendigt, skal dette vendes med i første omgang forældrene, men også klubben. En situation kunne være ved længerevarende sygdom eller skadesforløb. Her bedes det aftales med forældre og klub, at man på vegne af holdet besøger barnet.

Retningslinjer for overnatningsforhold på f.eks. ture
I Hjorten ønsker vi at børnene får en masse sjove og gode oplevelser som fodboldspiller. Derfor er det vigtigt for os, at børnene også tilbydes forskellige former for turneringer. Nogle turneringer indebærer også muligheden for overnatning. Vi har stor erfaring med, at disse turneringer kommer børnene til gode, da de udvikles, modnes og skaber relationer til de andre børn på en anden måde i dagligdagen. Disse ture har til formål at styrke fællesskabet på holdet. Når en sådan overnatning finder sted, vil trænerne til de forskellige hold deltage og have ansvaret for børnene. Derudover vil der altid blive opfordret til, at nogle forældre deltager, så der er flere voksne til stede, heriblandt både kvinder og mænd. Der vil altid være voksne til stede med opsyn på børnene. Dette gælder også når der skal soves. Her vil forældre og trænere ligeledes være i samme sovesal, så ingen børn føler sig alene.

Voksnes indbyrdes sprogbrug i nærheden af børn
Som voksen er man forbilleder for børnene og det er derfor også vigtigt at vi opfører os ordentligt overfor hinanden, som vi også ønsker vores børn skal være over for deres venner og veninder. Husk derfor at tale ordentligt og være imødekommende over for hinanden, i særdeleshed når vi er i nærheden af børnene.

Retningslinjer for acceptabel fysisk kontakt
Da børn er børn, og nogle børn reagerer forskelligt fra andre, er der også forskellige måder at henvende sig til børnene på som træner. Man må i Hjorten ikke gribe fat i børn, slå eller sparke, uanset hvad barnet har gjort eller sagt. Man må aldrig fiksere et barn, her vil man være nødt til at få trukket barnet væk. Trænere og ledere må altså ikke bruge den fysiske magt de har over for børn på nogen måde.
Det er tilladt under træning og kamp at give børnene en high five, skulderklap eller lignende, da dette er med til at understrege børnene i at de gør det godt, og vil være med til at give dem en følelse af at være god.

Sprogbrug, voksne til børn
Børn lærer af voksne og derfor er det som voksen vigtigt, at vi taler pænt og tænker over de ting vi taler med børnene om, samt de måder vi formulerer os på. Der er aldrig kommet noget godt ud af at bande, råbe eller tale grim, derfor er det også noget vi holder os fra i IF Hjorten.

Sprogbrug børn imellem
Det er dit ansvar som træner, leder eller frivillig at sørge for at tonen er god mellem børnene. Opfanger man et skænderi eller et grimt sprogbrug, er det som voksen dit ansvar at få det stoppet på en god måde. Sørg for at fortælle dit hold / dine børn vigtigheden i et godt fællesskab på holdet, så disse situationer ikke opstår.

Ros vs. Ris
Det er i alles bedste interesse at børnene i Hjorten har det godt når de er i klubben. Dette er både på og uden for banen. Det er vigtigt at børnene får den ros de fortjener. Som en del af børnesynet, skal børnene have det sjovt, og det har de ikke hvis de får en masse skæld ud for det de laver. I Hjorten går vi ind for, at børn lærer af deres fejl og at man som træner, leder og frivillig hjælper og guider dem mod at gøre tingene korrekt via dialog. Husk at ros spillerne når de gør noget godt, tag jer tid til at fortælle dem at det er fedt det de laver. Omvendt, skælder vi dem ikke ud nå de prøver. Vi roser dem for forsøget og fortæller dem hvordan de også kan løse opgaven.

Belønning vs. Straf
I Hjorten går vi ikke ind for hverken belønninger eller straf. Dette skal forstås således, at vi ikke belønner for flest scorede mål eller andet, hvor nogle børn kan føle sig forbigået. Omvendt straffer vi heller ikke med ekstra ture rundt om banen, en plads på bænken eller lignende, når man ikke rammer målet. Det er træneren sunde fornuft der bruges i træningen, for at få det bedste ud af børnene. Husk det er børn, de er med fordi det er sjovt og de kan være sammen med deres venner.

Mobning eller mistrivsel
Procedure ved henvendelser om mobning og mistrivsel
I Hjorten tager vi mobning og mistrivsel meget seriøst, da vi ønsker, at alle vores børn er glade og trives i klubben og det fællesskab som skabes igennem fodbolden. Får vi henvendelser herom eller er vi selv opmærksomme på at det finder sted, er der flere scenarier som kan komme i spil, alt afhængig efter situationen. For det første er det vigtigt for os at informere forældrene til barnet, som enten mobbes eller mistrives i klubben. Her vil vi tage en snak og drøfte de næste skridt. Drejer det sig om mobning fra en enkelt person, vil denne person samt forældrene hertil også blive kontaktet for et møde. Drejer mobningen sig om større grupper, vil vi indkalde til forældremøde for hele årgangen. Et spillermøde kan også komme på tale. Det er vigtigt at understrege, at proceduren er afhængig af situationen og hvad barnet og forældrene ønsker. Vi tager i Hjorten som sagt dette meget alvorligt og vil sørge for, at mobningen stoppes så alle kan trives ved at komme til fodbold.

Ansvar
Alle frivillige, trænere, ledere og bestyrelsen, har læst og forstået dette regelsæt da det danner grundlag for vores værdier omkring det, at have med børn at gøre

Ansvarlige i bestyrelsen

I bestyrelsen har vi en ansvarlig person, når det kommer til mobning og mistrivsel.
Ved spørgsmål omkring dette, kontakt venligst
Ungdomsformand
Rasmus Klinge Tornqvist
Mobil: 60513064
E-mail: ungdomsformand@hjorten.dk

Kontaktpersoner
Bliver dit barn mobbet, har du set eller hørt om mobning blandt andre børn eller har du erfaret mistrivsel hos et barn, så kontakt venligst Ungdomsformand
Rasmus Klinge Tornqvist
Mobil 60513064
E-mail: ungdomsformand@hjorten.dk

Kontaktpersoner
Bliver dit barn mobbet, har du set eller hørt om mobning blandt andre børn eller har du erfaret mistrivsel hos et barn, så kontakt venligst
Ungdomsformand
Rasmus Klinge Tornqvist
Mobil: 60513064
E-mail: ungdomsformand@hjorten.dk

Seksuelle krænkelser
Procedure ved mistanke eller henvendelse om seksuelle krænkelser
Henvendelser eller mistanke om seksuel krænkelse vil blive drøftet i klubbens bestyrelse samt med de involverede parter. Først og fremmest forældrene til det barn, der føler sig krænket. I Hjorten er dette en meget alvorlig ting, og det er derfor vigtigt, at vi undersøger sagerne i dybden. Vi vil i klubben derfor altid alliere os med vores klubrådgiver, samt med DIF, som har personer, der arbejder med dette til dagligt.

Ansvarlige i bestyrelsen
I bestyrelsen har vi en ansvarlig person, når det kommer til seksuelle krænkelser. Ved spørgsmål omkring dette, kontakt venligst
Ungdomsformand
Rasmus Klinge Tornqvist
Mobil: 60513064
E-mail: ungdomsformand@hjorten.dk

Kontaktpersoner Er dit barn udsat for seksuel krænkelse i klubben, har du set eller hørt om det blandt andre børn eller er du bevidst om det hos et barn, så kontakt venligst
Ungdomsformand
Rasmus Klinge Tornqvist
Mobil: 60513064
E-mail: ungdomsformand@hjorten.dk

Luk