Sammenholdet vinder altid

Hjorten fodbold bakker op om DBU og Mary Fondens tiltag ‘Anti Bulli Fodbold’, der har fokus på det gode fællesskab for børnespillerne.
En ny undersøgelse viser, hvert femte barn i 3.-6. klasse har oplevet at føle sig drillet, mobbet eller udenfor fællesskabet i deres fritidsaktivitet – og hver tiende har på et tidspunkt valgt at stoppe på grund af dårlig trivsel. Undersøgelsen viser dog også, at de fleste børnefodboldspillere, 96 procent, har det godt med deres kammerater, og at det sociale liv og fællesskab vejet tungt, særligt i holdsport.
Dette kan være en påmindelse om, at vi skal holde fast i det gode arbejde for, at vores børnespillere fortsat har det godt med at komme i klubben. Ingen børn skal føle sig udenfor fællesskabet.
‘Anti bulli Fodbold’ giver inputs og ideer til børnetræning og -øvelser. Det er også muligt at finde inspiration til, hvordan de voksne kan være med til at styrke trivsel og fællesskab på holdene.
Se mere på antibulli.dk
Hjorten fodbold mener at alle børn har ret til fodbold uden nogen form for diskrimination. Alt for mange børn stopper til fodbold, fordi der stilles unaturlige høje krav til dem. Dette sker fra både trænerer, og desværre også fra forældre, med ambitioner på deres børns vegne. Dette ender ud i at de halter bagefter ift. andre på holdet, med det resultat at andre børn begynder at drille, eller snakke grimt til disse børn. Børn har ikke den samme udvikling, og lagt størstedelen af børn vil bare gerne spille fodbold, og være sammen med deres venner, og udvikle nye venskaber.